Cykelskattejagt med Villads fra Valby!

På med cykelhjelmen, op på cyklen og ud på cykelskattejagt med Villads fra Valby.

Inden længe skal alle cyklister små som store atter ud på de danske veje for at komme til og fra institution og skole og i den forbindelse er det vigtigt at have helt styr på det der med trafikreglerne.

Derfor har I nu mulighed for, sammen med Villads fra Valby, at få øvet, hvordan man færdes som cyklist i trafikken. Dette gøres på en sjov og underholdende måde igennem en cykelskattejagt, hvor børnene skal cykle rundt og finde forskellige poster. Hver post indeholder et trafikspørgsmål, som skal besvares inden der kan forsættes på ruten. Når I kommer retur og skattejagten er gennemført udleveres cykelkørekortet, som præmie 🙂

Cykelskattejagten arrangeres i samarbejde med Continental DK og er for alle børn i alderen 3-10 år og deres forældre, bedsteforældre, tanter/onkler m.fl.

Ruten bliver ca. 3 – 5 km lang og består af 10 poster med to forskellige sværhedsgrader (øvede/nye cyklister), som alle er tegnet ind på et skattekort.

Det vil bl.a. være muligt at finde cykelposter i følgende byer: Gentofte, Nykøbing Falster…

Se hele listen her

Alle skattejægere modtager:

  • Orienteringskort til posterne (online)
  • Afkrydsningskort
  • Svarkort (online)
  • Diplom
  • Cykelkørekort fra Continental
  • Gym-bag fra Continental

Læs mere om de forskellige skattejagtspakker og tilmeld jer her

Vi håber, at I får en sjov og lærerig tur for hele familien 😊